Tid og kalender
Lær hvorfor vi har årstider, måneder og skudår
Kalenderåret og Jordens kredsløb
Fakta om året:
- • Et år har 365 dage (normalt) eller 366 dage (skudår)
- • Det tager Jorden 365,25 dage at kredse rundt om Solen
- • Derfor har vi skudår hvert 4. år for at holde kalenderen synkroniseret
- • I skudår har februar 29 dage i stedet for 28
Hvorfor skudår?
Fordi Jorden bruger lidt mere end 365 dage om at kredse rundt om Solen (365,25 dage), ville vores kalender langsomt komme bagud hvis vi ikke tilføjede en ekstra dag hvert 4. år. Uden skudår ville forår og sommer langsomt rykke til andre måneder!
Årstiderne
De 4 årstider:
- • Forår - naturen vågner, træer får blade
- • Sommer - lange dage, varmt vejr
- • Efterår - blade falder af, høst
- • Vinter - korte dage, koldt vejr
Hvorfor har vi årstider?
Årstiderne opstår fordi Jorden hælder på sin akse mens den kredser rundt om Solen.
- • Om sommeren: Nordpolen peger mod Solen → længere dage og varmere
- • Om vinteren: Nordpolen peger væk fra Solen → kortere dage og koldere
Månederne
Fakta om måneder:
- • Et år har 12 måneder
- • Måned kommer fra Månen - oprindeligt baseret på Månens faser (ca. 29,5 dage)
- • Måneder med 31 dage: Januar, marts, maj, juli, august, oktober, december
- • Måneder med 30 dage: April, juni, september, november
- • Februar har 28 dage (29 i skudår)
Huskeregel:
"30 dage har november, april, juni og september. Alle de andre har 31, undtagen februar - den har kun 28, men hvert 4. år får den 29!"
Ugen og døgnet
Ugen:
- • En uge har 7 dage
- • Ugedagene er opkaldt efter gamle guder og himmellegemer
- • Mandag (Månen), Tirsdag (Tyr), Onsdag (Odin), Torsdag (Thor), Fredag (Freja)
Døgnet:
- • Et døgn har 24 timer
- • Det er den tid det tager for Jorden at dreje én omgang rundt om sin akse
- • En time har 60 minutter
- • Et minut har 60 sekunder
Klokkeslætter
Vigtige tidspunkter:
- • Midnat = 00:00 (eller 24:00)
- • Middag = 12:00
- • Vi tæller timer fra 0-24 (eller 1-12 to gange)
Hvorfor har vi dag og nat?
Dag og nat opstår fordi Jorden roterer rundt om sin egen akse. Den side af Jorden der vender mod Solen har dag, mens den modsatte side har nat.
Månens faser
De 4 hovedfaser:
- • 🌑 Nymåne - Månen er ikke synlig
- • 🌓 Voksende måne - Månen bliver større
- • 🌕 Fuldmåne - Hele Månen er synlig
- • 🌗 Aftagende måne - Månen bliver mindre
Hvorfor skifter Månen form?
Månen producerer ikke selv lys - den reflekterer Solens lys. Vi ser kun den del af Månen som Solen belyser.
Det tager Månen ca. 29,5 dage (næsten en måned) at kredse rundt om Jorden. Derfor ser vi forskellige dele af Månen oplyst gennem måneden.